Sådan startede det........

Der var engang, og dèt var helt præcist i 1975, i det dejlige Vendsysselske landskab hvor en flok New Forest ponyer gik, tidligere havde der gået Fjordheste på marken. På denne mark gik en bedstefar med en lille pige i hånden, og de kunne jo begge se at hun selvfølgelig ikke kunne tumle så store ponyer.

Derfor kom der en dejlig shetlandshoppe til gården, og inden længe blev hun en del af familien. Siboney blev flittigt brugt som ride- og kørepony.

Om vinteren blev de gamle trækælke fundet frem, og med ponyen forspændt gik det derudad med sneen fygende om ørene. Hvem der nød det mest, melder historien ikke noget om. Sorry, your browser doesn't support Java(tm).

Siboney, Charlotte og Birgitte

Der var desværre ikke stamtavle på Siboney, så hvert år stod den lille pige og hendes lillesøster bedrøvet og så på, at storesøster og far tog til Dyrskue og Ungskue med New Forest ponyerne.

I 1978 måtte de to små søskende få en shetlandshoppe af den helt rigtige slags, det vil sige med fin stamtavle. Men kravene var høje, det skulle være den lille søde røde hoppe med hvid man og hale som var bedste 2 års shetlandshoppe på Ungskuet det år. Desværre var hoppen ikke til salg, men der var flere hvor hun kom fra. En af hendes staldkammerater var High Society Garbo, men det var ikke meningen at hun skulle forlade Himmerland.

High Society Garbo & Højvangs Lady Men alligevel i december 1978 gik turen til Vendsyssel, senere fulgte Højvangs Lady efter. De to hopper blev til stor lykke på gården og er starten på det der idag er shetlandsstutteriet Højlund.

Society med Cholita og Charlotte, Lady og Birgitte

High Society Garbo gik på de Vendsysselske jorde indtil oktober 2004, 33 år gammel.

Til top